Resin Garden
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.
Resin Garden

Velkommen til Resin Garden! Forum for moderne asiatiske dukker.
 
ForumforsideForumforside  Nyeste billederNyeste billeder  SøgSøg  TilmeldTilmeld  Log ind  

 

 Projekt Junku - modelleringsdagbog

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
Zidora

Zidora


Antal indlæg : 66
Age : 46
Geografisk sted : Helsinki, Finland
Registration date : 30/12/08

Projekt Junku - modelleringsdagbog Empty
IndlægEmne: Projekt Junku - modelleringsdagbog   Projekt Junku - modelleringsdagbog Icon_minitimeMan Feb 09, 2009 4:03 am

(Efter at det gamle resin garden blev lukket har jeg villet samle mine billeder fra mit projekt med at bygge en bjd selv, men har først nu fået taget mig sammen til at lave en ny "dagbogstråd".)

Denne her tråd er on oversigt eller dagbog over processen med at modellere min egen bjd. Det tog mig et halvt års tid og var ret fedt at nørkle med, omend til tider lige på grænsen af hvad min tålmodighed kunne klare Wink

Den færdige dukke har jeg kaldt "Junku" (ses i blå og hvid resin herunder)
Projekt Junku - modelleringsdagbog JunkuogMy

Jeg lægger mine billeder om selve form- og støbeprocessen i en anden tråd, så det bliver mere overskueligt at læse.
Tilbage til toppen Go down
Zidora

Zidora


Antal indlæg : 66
Age : 46
Geografisk sted : Helsinki, Finland
Registration date : 30/12/08

Projekt Junku - modelleringsdagbog Empty
IndlægEmne: JUNI 07   Projekt Junku - modelleringsdagbog Icon_minitimeMan Feb 09, 2009 4:04 am

2. juni
Startede med at lave en skitse med mål for de forskellige kropsdele (brugte min dz Yumes mål som reference), - set i bakspejlet kunne man måske nok have lavet en mere gennemarbejdet skitse, men jeg var ret utålmodig for at komme igang, så en udvidet pindemand med mål var nok for mig Wink
Sigtede efter en dukke på ca. 30 cm.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Skitse2

Af materialer købte jeg
- Hvidt papirler (hed "Dukkeler" og blev købt i Panduro Hobby)
- flamingokugler til kugleled ( endte med ikke at bruge dem)
- hobby kniv (købte til at starte med en billig én - det skal man ikke. Find istedet for en god skalpelagtig hobbykniv, som ligger godt i hånden. Man kommer til at bruge den meget)
- modelleringsredskaber (bare nogle billige plastic-nogle)
- sandpapir (startede med korn 120 og 240 og brugte løbende finere korn. Til sidst 1200)
- grillspyd af træ ( blev ret glade for dem - kunne bruges til alt muligt, lige fra at stille kropsdele til tørre på til at modellere detaljer med og udhule blødt ler)
- ståltråd

Fandt hurtigt ud af at en af de svære ting i starten er at lave en god "kerne" eller armatur til at bygge de hule kropsdele op omkring. Både hovedet og torsoen skal jo være hule. Princippet er således at man bygger ler rundt om en kerne, som man senere fjerner, fx ved at skære hovedet eller torsoen over i to og tage kernen ud af åbningen.
Det første jeg brugte som armatur til hovedet var en staniolkugle, hvilket ikke kan anbefales, da det sætter sig meget fast i leret og let kan ødelægge en masse arbejde når man møfler rundt med ler og staniolstumper Sad
Fandt et tip med at vikle staniolen ind i

Senere erfaring: har lært mig at for mig er det nemmeste at 1) lave en meget grov skitse af kropsdelen (fx hoved) rundt om armaturet 2) fjerne armaturet før jeg begynder at lave detaljer 3) få leret til at hærde/størkne og derefter 4) have en størknet/hærdet basis at arbejde videre med.

6.juni
Lavede grove versioner af underben, underarme, hoved og torso.
Papirleret er rart at arbejde med. Det er ikke særlig nemt at modellere når det er vådt, da det bliver meget levende, men det gode er at man kan lave en grundform, lade den tørre helt og så arbejde nyt ler ind i det tørre når man vil. Så man behøver ikke holde leret konstant vådt, hvilket jeg altid har hadet ved lufttørrende ler.
Det er også meget nemt at slibe, så man hurtigt kan få et poleret resultat.

Første arbejde på torsoen:
Projekt Junku - modelleringsdagbog TorsoBag6
Projekt Junku - modelleringsdagbog TorsoFor6
Projekt Junku - modelleringsdagbog TorsoSide6

Jeg lavede en staniolkerne og byggede torsoen rundt om den. Lod det tørre næsten helt igennem og skar så torsoen over der hvor leddet skulle være. Ideen var at trække de to dele fri af kernen, hvilket viste sig at være halvsvært, men dog til at klare og resultatet var en torso(skitse!) der var hul indeni.

Første udgave af hovedet - endnu let mosntrøst...(overvejede på det tidspunkt om jeg skulle lave et lille Frankenstein-monster istedet...)
Projekt Junku - modelleringsdagbog HeadFace6
Projekt Junku - modelleringsdagbog 2
Projekt Junku - modelleringsdagbog Headprofle6

Projekt Junku - modelleringsdagbog Skitsedele6

7. juni
Fik de to torsodele fri af armaturet/ kernen:
Projekt Junku - modelleringsdagbog Overskrettorso7

Fandt ud af at man skal være forsigtig med at lave kernen bredere i den ene ende, da det naturligvis gør det sværere at trække den ud gennem den smallere åbning.

Var lidt nervøs for om torsoen var lille til hovedet eller om det bare var manglen på arme/ skuldre, der udgjorde et synsbedrag ( den viste sig at være noget for lille, men jeg beholdt det sådan... Wink)

9. juni
På dette punkt havde jeg lavet følgende dele:
Projekt Junku - modelleringsdagbog Alledele9

Torsoen er lavet lidt større siden sidst, men er stadig noget lille. Lårene er meget hurtigt lavede - på dette tidspunkt har jeg kun koncenteret mig om at passe dem til underbenen ved at bruge underbenenes led til at forme en hulning i det stadig våde ler på lårdelene.
Prøvede at indarbejde både træperler og flamingokugler som kugleled i underbenene, men havde svært ved at få dem til at sidde fast og valgte at modellere kugleleddene selv (dvs bare modellere dem som en del af de dele der har et kugleled, fx underben, skuldre, etc).

Grillspyd er formidable at tørre kropsdele på Smile
Projekt Junku - modelleringsdagbog Lrtiltrre9

Arbejdede på hovedet. Har afprøvet forskellige øjenstørrelser... ( og fundet ud af at noget af det sværeste er at opnå symmetri når man modellerer). Har endnu ikke beslutttet om det skal være et mere nuttet eller mere alvorligt hoved.
Tog en hel del af bredden af hovedet af:
Projekt Junku - modelleringsdagbog Head9
Projekt Junku - modelleringsdagbog Headnedefra9Projekt Junku - modelleringsdagbog Headhalvprofil9


11. juni
Flere kropsdele lavet, så der nu næsten er en "komplet" dukke ( i meget grov form vel at mærke).
Som man kan se gemte jeg hænder og fødder til sidst, da det var de dele, jeg var mest bekymret for at lave - er ikke så godt til den slags detaljer ( er åbenbart meget selektiv med mit pillearbejde Wink)
Projekt Junku - modelleringsdagbog Alledele11

Begyndte at arbejde mere på kroppen og gå lidt mere i detaljer, hvilket var rart. Det er helt klart sjovere at arbejde på noget, der rent faktisk ligner en dukke, fremfor nogle sære klumper ler, der har en svagt humanoid form.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Torso11
Projekt Junku - modelleringsdagbog Torsobag11Projekt Junku - modelleringsdagbog Torsodele11

Havde på dette tidspunkt endnu ikke besluttet mig for et køn til dukken. Det virkede ikke så vigtigt Wink


16. juni
Startede på hænderne. Lavede et skelet af ståltråd til fingrene, så de var mindre skrøbelige at arbejde med.
Fødderne var på dette punkt mest bare et par plader.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Hnderfdder15

Ellers brugte jeg meget tid på at slibe. Var rart at se projektet begynde at tage mere form ( dog måtte jeg sande at det med at modellere bryster ikke er min stærke side. Havde besluttet mig for at lave en pige på dette punkt, men var ved at fortryde flere gange fordi jeg ikke kunne finde ud af at give hende nogle pæne bryster... så det måtte den stakkels dukke lære at finde sig i...)
Projekt Junku - modelleringsdagbog Dukke15

Afprøvede for første gang øjne (10mm) - var fedt at se ansigtet få udtryk.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Headjne15Projekt Junku - modelleringsdagbog 2headjne15Projekt Junku - modelleringsdagbog 3headjne15

18. juni
Torsoen fik flere detaljer.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Torso18Projekt Junku - modelleringsdagbog Torsobag18Projekt Junku - modelleringsdagbog Torsoandenside18
Projekt Junku - modelleringsdagbog Torsoside18
Projekt Junku - modelleringsdagbog Torsostkfor18Projekt Junku - modelleringsdagbog Torsostkbag18Projekt Junku - modelleringsdagbog Torsohultilelastik18

Noget jeg begyndte at eksperimentere med på dette tidspunkt var at give dukken en pæn overflade. Havde ikke forestillet mig på dette tidspunkt at jeg skulle støbe dukken i resin, så var derfor interesseret i at give den en glat og holdbar overflade, som man kunne lave faceups og blushing på.
Note - uanset om man planlægge at støbe eller ej, er man dog nødt til at sørge for at dukken har en glat og mættet overflade, da silikonen til formene ellers ville trænge ind i leret.
Læste mig på Doa til at man kan bruge gesso - lærredpræparering til malerilærreder - til at give en god overflade. Fandt det i flere hobbyforretninger ( men kunne dog ikke få meget hjælp af ekspedienterne, der mest kiggede mærkeligt på mig, når jeg spurgte om de troede jeg kunne bruge det til at male en dukke over med for at give den en pæn overflade Wink).
For at teste hvordan gessoen opførte sig i praksis lavede jeg et fladt, glat stykke ler, lod det tørre og penslede 4-5 lag gesso på ( lod tørre og sleb let mellem hvert lag). Sleb godt efter så det blev så glat som muligt og resultatet var godt.
Viste sig også at man let kunne give det et lag msc, lave en "faceup" og fjerne den igen med sprit uden problemer, og uden at gessoen blev slidt af.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Test18Projekt Junku - modelleringsdagbog Testfaceup18

(efter fjernelse af "faceup" med sprit)
Projekt Junku - modelleringsdagbog Testrenset18


29. juni
På dette punkt handlede projektet mest om at slibe og gøre kropsdelene så glatte og jævne som muligt... det tog lang, laaang tid. Det blev fra tid til anden en lille smule kedeligt må jeg indrømme, da fremskridtet er så svært at se med sådan nogle små detaljer.

Fik også arbejdet lidt på hænder og fødder. Var svært at arbejde på hænderne, da det var meget let at komme til at brække fingrene. Det er også et at se, både undervejs og på den færdige dukke, at hænderne måske er det mest ufærdige og klumpede på dukken...
Projekt Junku - modelleringsdagbog Fdder22Projekt Junku - modelleringsdagbog Hnder22
Projekt Junku - modelleringsdagbog Hnder28Projekt Junku - modelleringsdagbog Hnderunderside28


Noget af det sværeste var gennemgående at lave kugleleddene, dvs at få kuglen og hulningen til at passe sammen på de forskellige dele, så de kunne bevæge sig så frit som muligt og var velafbalancerede. Kuglen skal helst "fylde" hulningen ud, så godt som muligt og ikke være for løs eller for stram. Med de led der ikke skal kunne rotere frit - knæ og albuer - er det vigtigt at sørge for at lave en slags "hak" eller "stop" så underben/underarm ikke kan overbøjes (dvs så underbenet fx ikke kan bøjes fremad i en sygelig vinkel).
Jeg havde særlig svært ved skulderleddene og prøvede derfor at putte en stor klump våd ler på "overarmskuglen" ( der hvor den skal fæstnes til skulderen/overkroppen) og pressede den så ind i "skulderhulningen" for at forme kuglen efter hulningen. Dette virkede ret godt for mig, da jeg fik en kugle, der nogenlunde passede til hulningen, men til gengæld blev højre og venstre skulder så ikke helt ens.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Armled28Projekt Junku - modelleringsdagbog 2armled28

Jeg begyndte at bestille materialer hjem til dukken, bl.a. elastik, men fandt ud af at man skal se sig for ifht størrelse, da msd-elastisk naturligvis var for stort til min dukke. Den kunne ikke gå igennem arme og ben, men jeg fik da strenget noget af dukken:
Projekt Junku - modelleringsdagbog Forstorelastik28
Projekt Junku - modelleringsdagbog Prvestrengning28
Projekt Junku - modelleringsdagbog 2prvestrengning28

Og hovedet udviklede sig langsomt. Delen mellem næse og mund var svær at modellere og slibe i så lille en størrelse. Gemte næseborene til senere så jeg ikke endte med bare at slibe dem væk. Ører var også noget jeg ikke gik så meget op i, så hovedet levede længe uden ører ( og som man kan se af senere fotos fik dukken aldrig rigtige ører, men istedet nogle rudimentære chobits-agtige dimser, som jeg dog selv syntes vældig godt om).
Projekt Junku - modelleringsdagbog Hoved28Projekt Junku - modelleringsdagbog Andenprofil28
Projekt Junku - modelleringsdagbog Profil28

Senere erfaring/ bagklogskab: Hvis man kigger på ansigtet profil her kan man se, at selvom det ikke lider helt så meget af "neanderthaler-pande" som mange begyndermodelleringsforsøg, så har det dog en tendens til at "læne" lidt bagud. Er senere blevet mere opmærksom på når jeg starter med at modellere et hoved at give den en ordentlig pande, der ikke viger. Både ifht anatomisk korrekthed, hvor mennesker jo nemlig har pander, der går forholdsvist lige opad og ofte kurver let udad, og især ifht "japansk manga-æstetik", hvor et stort "overhoved"/ en stor pande tit giver et mere nuttet og barnligt udtryk.


Sidst rettet af Zidora Man Feb 09, 2009 5:58 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Zidora

Zidora


Antal indlæg : 66
Age : 46
Geografisk sted : Helsinki, Finland
Registration date : 30/12/08

Projekt Junku - modelleringsdagbog Empty
IndlægEmne: JULI 07   Projekt Junku - modelleringsdagbog Icon_minitimeMan Feb 09, 2009 4:05 am

7. juli
På dette tidspunkt gik projektet ikke så hurtigt, da jeg startede på et nyt job og mest arbejdede med små detaljer.
Jeg lavede benene lidt mere kurvede og rundere, så de ikke lignede et par tynde pindeben helt så meget Wink.

Havde endnu ikke fået elastik hjem, der var tynd nok til at test-strenge dukken, men kunne balancere delene på hinanden for at få et indtryk af kroppens proportioner.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Legs8Projekt Junku - modelleringsdagbog Body8

Jeg tilføjede øjenlåg på ansigtet, hvilket gav meget mere udtryk. Jeg gjorde underlæben en smule mere fyldig, men beholdt den tynde overlæbe - både fordi jeg ikke er godt til at modellere fyldige læber, men også fordi jeg havde lyst til at modellere et så af-sensualiseret ansigt som muligt.
Bagklogskab: Resultatet blev lidt pudsigt og munden skrumpede uheldigvis mere og mere ind undervejs fordi jeg ikke var opmærksom på at området omkring munden/ læberne er meget vigtigt for at ansigts udtryk og ikke bare går ud i en spids og bliver til læber. Jo mere jeg sleb og arbejdede på hovedet, jo mere udtalt blev denne mangel desværre. Jeg kan godt lide det udtryk ansigtet endte med at få og ville ikke have lyst til at ændre noget nu, men på andre projekter vil jeg være mere opmærksom på at modellere området omkring munden bedre.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Head8Projekt Junku - modelleringsdagbog Mirrorhead8

11. juli
Blev utålmodig af at vente på elastik til dukken, så endte med at trække ståltråd igennem istedet, hvilket virkede fortrinligt ( selv en meget ustabil dukke kan tilsyneladende stå med nok ståltråd igennem sine lemmer... Wink).
Og det var absolut et af projektet største momenter, da min dukke stod for første gang ved egen kraft ( eller ståltrådskraft, eller hvad det nu var). Tror jeg hoppede rundt og lavede Igor-dans nogle minutter af bar begejstring.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Stltrdstendefor117
Projekt Junku - modelleringsdagbog Stltrdstendebag117
Projekt Junku - modelleringsdagbog Stltrdstendeside117

Godt nok var hun let polio-ramt med forskellige længder ben og hovedet var meget stort og hænderne manglede, men det rørte ikke ved min jubel Wink

27. juli
Igen var der ikke så store synlige fremskridt på dette punkt i projektet, da det meste arbejde handlede om at tilpasse leddene ( få kugler og hulninger til at passe sammen og gøre især ben-leddene så balancerede at dukken kunne stå).
Der var også stadig en del slibning på dette punkt og jeg var ikke engang begyndt at kunne behandle overfladen med Gesso endnu, da jeg ville vendte med dette til dukken var helt færdig ( eller så færdig som jeg havde tålmodighed til).

Fik endelig elastikken hjem så jeg kunne test-strenge dukken. Det var desværre noget sværere at posere hende med elastik end med ståltråd, så elastikken var god til at afsløre svage punkter og manglende balance og / eller fleksibilitet i leddene.
En anden ting, der gjorde dukken svær at posere var det store hoved, der var ret tungt ifht til kroppen og som derfor krævede at jeg arbejde en del med torsoled, hofteled og knæled for at få det hele til at balancere ordentligt.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Stendestrenget277Projekt Junku - modelleringsdagbog Liggende277

Et andet problem jeg blev ved med at kæmpe med og som jeg aldrig rigtig fik løst ( manglende tålmodighed :S) var at det var svært at få hende til at sidde med ben/ ryg i en 90 graders vinkel.
Bagklogskab: Til næste gang tror jeg at jeg skal lave "hoftekuglerne" ( dem på toppen af lårene) lidt større og rundere og siddende lidt længere fremme, så de "ruller" mere stabilt i hoftehulningen.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Sittingtotal277Projekt Junku - modelleringsdagbog Sittinghalvtotal277

Fødderne på billedet er for resten ikke de rigtige fødder, men nogle "testfødder" jeg brugte i lang tid, hvor jeg havde modelleret en lille ståltrådsring i, så de let kunne fæstnes til kroppen. Ville ikke gøre dette med de rigtige fødder, som jeg stadig arbejdede på.

Arbejdede på at gøre næsen lidt finere og udjævne asymmetrien i ansigtet. Lavede nogle ører, der var langt fra anatomisk korrekte, men have ikke mod på alle de snørkler et par rigtige ører har, så gik "cyborg style" og lavede nogle stiliserede øre-lapper.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Halvprofil277Projekt Junku - modelleringsdagbog Frontface277

Og en vaks detalje: Havde et meget snedigt headcap-system med nogle huller hvor elastikken kunne trækkes igennem så man hurtigt kunne test-strenge, hvilke ofte var nødvendigt Wink. Havde desuden ikke nogen ide til hvordan jeg ellers skulle lave headcappen på dette tidspunkt.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Stringsinheadcap277


Sidst rettet af Zidora Man Feb 09, 2009 6:35 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Zidora

Zidora


Antal indlæg : 66
Age : 46
Geografisk sted : Helsinki, Finland
Registration date : 30/12/08

Projekt Junku - modelleringsdagbog Empty
IndlægEmne: AUGUST 07   Projekt Junku - modelleringsdagbog Icon_minitimeMan Feb 09, 2009 4:05 am

Jeg dokumenterede ikke projektet så meget i denne periode, da der ikke var så meget udvikling at se.
Jeg gik igang med at behandle dukken med gesso, hvilket viste sig, fra start til slut, at tage næsten ligeså lang tid som det havde taget at modellere dukken.

Det foregik sådan at jeg penslede gesso på i et tyndt lag ( jeg var ret nervøs for at ødelægge detaljer ved at pladre et tykt lag på), lod det tørre og sleb efter. Dette gentog jeg utallige gange.
Især var det svært at slibe i kroge og hjørner, men også vigtigt at gøre mellem hvert lag for at beholde detaljerne og ikke bare langsomt udjævne alting med gessoen.


Sidst rettet af Zidora Man Feb 09, 2009 6:48 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Zidora

Zidora


Antal indlæg : 66
Age : 46
Geografisk sted : Helsinki, Finland
Registration date : 30/12/08

Projekt Junku - modelleringsdagbog Empty
IndlægEmne: SEBTEMBER 07   Projekt Junku - modelleringsdagbog Icon_minitimeMan Feb 09, 2009 4:06 am

9. september
Efter at have været igang med at gessobehandle nogle uger blev jeg sat lidt tilbage, da gessoen i ansigtet et par steder begyndte at "flage" og skalle lidt af når jeg sleb.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Gesso99
Projekt Junku - modelleringsdagbog 3gesso99
Projekt Junku - modelleringsdagbog 2gesso99

På hagen kan man se et område, der er skallet af og øjnene blev lidt molestrerede, da området under øjnene begyndte at flage og faldt af da jeg ville fjerne flagerne.
Overvejede at bruge noget andet til at overfladebehandle, men fik nogle gode tips af folk på Doa omkring gesso, bla. at lade hvert lag tørre godt mellem slibning og at holde lagene tynde.

Fik rettet op på skaderne, men hele processen med at putte gesso på og slibe var ret tålmodighedskrævende, da det var så ensformigt. Endte dog med at synes at det var meget hyggeligt og meditativt altid at have noget sandpapir ved hånden og en kropsdel at slibe, når jeg så fjernsyn Wink


Sidst rettet af Zidora Man Feb 09, 2009 6:57 am, rettet i alt 2 gange
Tilbage til toppen Go down
Zidora

Zidora


Antal indlæg : 66
Age : 46
Geografisk sted : Helsinki, Finland
Registration date : 30/12/08

Projekt Junku - modelleringsdagbog Empty
IndlægEmne: OKTOBER 07   Projekt Junku - modelleringsdagbog Icon_minitimeMan Feb 09, 2009 4:06 am

28. oktober

Efter forbrug af en stor mængde sandpapir havde jeg endelig i slutningen af oktober 07 en stortset færdig dukke. Det havde altså taget mig omkring 5 måneder at lave dukken, og på et eller andet tidspunkt undervejs var jeg blevet ramt af den såkaldte "casting bug", dvs trangen til at støbe dukken i resin Smile ( måske var det resin-misundelse efter at have set alle de imponerende projekter på Doas dukkemager-underforum).

Stående - hovedet er ret enormt ifht kroppen, men har svært ved at kassere arbejde og begynde på noget nyt når jeg først er igang med et projekt så kunne ikke rigtig få mig selv til at alve et andet hoved.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Stende2810

Siddende - havde svært ved at få hende til at sidde ordentligt i en 90 graders vinkel. Skal arbejde mere med hofteleddet hvis jeg laver nye dukkeprojekter.
Projekt Junku - modelleringsdagbog Siddende2810

Ansigtet - af en eller anden grund var det virkelig svært at fange trækkene efter gessoen. Måske var det kombinationen af hvidheden og mine fedtede fingermærker over det hele Wink
Projekt Junku - modelleringsdagbog Face2810

Og lidt poseren ("Argh! Gør mig nu færdig, sløve menneske!")
Projekt Junku - modelleringsdagbog Posing2810

Og lidt mere poseren
Projekt Junku - modelleringsdagbog Moreposing2810

Fra dette punkt bestilte jeg resin hjem og kastede mig ud i at støbe dukken. Lægger min dagbog omkring dette i en anden tråd, for at det ikke bliver totalt billed-overload i én tråd.
Tilbage til toppen Go down
Hirin

Hirin


Antal indlæg : 597
Age : 30
Geografisk sted : Holstebro
Registration date : 29/12/08

Projekt Junku - modelleringsdagbog Empty
IndlægEmne: Sv: Projekt Junku - modelleringsdagbog   Projekt Junku - modelleringsdagbog Icon_minitimeTors Feb 11, 2010 11:06 pm

hvor købte du resin henne og hvad kostede det?
Tilbage til toppen Go down
http://thelittledollmaster.blogspot.dk
Sponsoreret inhold





Projekt Junku - modelleringsdagbog Empty
IndlægEmne: Sv: Projekt Junku - modelleringsdagbog   Projekt Junku - modelleringsdagbog Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Projekt Junku - modelleringsdagbog
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Ansigter gennem tiden (DZ Yume og DIY Junku)
» Vis os dit nyeste sy-projekt!
» Taske projekt
» Hvad er dit nuværende projekt?
» projekt evil Bunny (souldoll Amy)

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Resin Garden :: Dukkeværksted :: Faceup og modifikationer-
Gå til: