JA sådan kan det altså gå, man finder noget fantastisk, prøver at opnå det perfekte, ender ud i det totalt modsatte, og bliver afhængig.
Jeg startede bare med at se nogle Youtube film en fyr kaldet Thomas K Valentine havde lavet med nogle BJD dukke piger, and i was
sold !
Min første BJD var Naomi, sød og kær at se på, og en pige skønt jeg havde ønsket en
dreng.
På en mærkelig solskins dag så jeg på nettet at der var en af mine bekendtes bekendte der blev nød til at bort adoptere sin BJD.
Det gjorde helt ondt på mig at tænke på den stakkels dreng måske ville ende i bundet af et
skab et eller andet sted, måske.
Det var måske ren
nostalgi eller simpelt vanvid der fik mig til det, men jeg ønskede at adoptere den skønne dreng lige på stedet.
Jeg har ikke fortrudt det.
Hazel, som hans navn nu engang var og er, er simpelthen den sødeste spilopmager man kunne ønske sig.
Han og Naomi er de beste venner man kan være, som papsøskene.
Heldigvis kom Vlad ind i billedet lidt senere, som den yngste, men også den største og viseste, kan han holde styr på de skøre rødder.
Jeg er meget taknemmelig over at måtte adoptere den skøre knægt, selvom jeg måtte tvinge ham til frisøren.
Jeg takker også for at han blev privat leveret lige til døren idet jeg bor langt pokker i vold ude på lars tyndskids mark.
Ud over det er det også fantastisk at få 2 sæt tøj med og hans yndlings bamse uden at skulle betale ekstra, jeg er så heldig.
Med 3 dukker i min familie skulle vi nok kunne holde humøret oppe, så jeg vil bare sige
TAK for knøsen, han er
skøn.