Folk har jo forskellige kameraer til rådighed, og det spiller jo også ind på billederne. Og jeg syntes at en god story er vigtigere end perfekte billeder.
Jeg har rigtig mange billeder som egentlig er gode, men som jeg ikke poster fordi historien bliver for overfladisk eller usammenhængende. Og andre billeder er jeg ikke helt tilfreds med, men jeg poster dem fordi de er vigtige for historien. Jeg er ikke den store ørn til at bruge PS eller andre billedredigeringsprogrammer, men jeg prøver lidt ind i mellem og ser hvilke resultater jeg får ved at bruge de forskellige værktøjer. Jeg har en gammel udgave af PS til rådighed, men jeg kan faktisk bedre bruge PAINT.net, der er et gratis program med mange af de samme egenskaber.
Alle de "tekniske" ting som for lidt lys eller rysten på hænderne kan afhjælpes. Du kan købe en stærk lampe der kan give et godt lys, og du kan finde noget der kan bruges som stativ, en kasse eller noget i den stil. Ofte er dårligt lys + ingen blitz den perfekte blanding der giver rystede billeder. Du kan også sætte noget over din blitz, enten et gråt stykke papir, hvidt karton eller ligende, prøv dig frem med hvad der virker bedst for dig ^^
Hvis du bruger Google Chrome som browser, så har du mulighed for at installere Googles stavekontrol der faktisk virker rigtig godt. Når du laver storys kan du også skrive alt ned først, og så bagefter tjekke det igennem for fejl, så du får skrevet det du vil uden at blive hylet ud af den på grund af stavefejl.
Hvis du føler at dukken er for dukket kan du jo prøve med en anden posering, personligt prøver jeg at tænke meget over hvordan et rigtigt barn/ung/voksen vil reagere, posere og ellers give udtryk for det de føler. Og så er der nogle vinkler der bare ikke er gode, men det er igen bare at prøve sig frem, hellere tage for mange billeder end for få, jeg er elendig til det xD
Noget jeg skal blive bedre til er også at notere mine idéer, og så tage billederne når jeg har bedre tid, eller lyset er bedre xD