Ih, har du virkelig tre af Sooms feer? De er så fine. Jeg er vild med deres vinger. :3
At tage billeder af flere dukker sammen er både nemt og svært, synes jeg. Det er nemt at få noget til at ske på billederne, fordi de kan interagere, udfylde billedet, og i det hele taget være flotte sammen. Men omvendt kan der også nemt komme til at ske for meget eller noget utilsigtet. Koncentrerer man sig om en, har man nogle gange ikke opdaget, at en anden har armen i en sær stilling eller er ved at tabe parykken i baggrunden, og der er meget at holde styr på, så ingen vælter eller lignende.
Det virker, som om du har ønsket at vise en hel masse og har været ivrig med at få taget billederne, og det er dejligt at se engagementet skinne igennem. Men jeg kunne godt tænke mig lidt mere ro i nogle af billederne. Forstå mig ret; dynamikken er fin, men der er elementer, som stjæler fokus fra de flotte dukker og det dejlige lys.
Lad mig komme med eksempler:
Når man ser det første billede, bliver ens blik straks draget af fødderne i midten. De er centralt i billedet, de er flotte, og de andre fødder er lidt skjult af græs, så fokus er tydelig. Ens blik går fra fødderne i midten til de grønne ben og det spændende tøj. Græsset skaber en levende baggrund (og forgrund) med lyset og stråenes forskellige retninger, og man vil gerne se mere. Man tænker: "Sikke nogle spændende dukker!" - Det er rigtig godt.
Tag så billede nummer fem. Der har vi alle tre dukker set lidt bagfra og fra siden, den i midten står op, og de andre kigger på den. Vingerne bliver oplyst af solen, og det er flot. Men det første, jeg ser, er en gul bold med et ansigt, der vender på hovedet. Gul er nemlig en kraftig farve, som tiltrækker sig opmærksomhed, og at placere sådan en stor genstand i gul i billedet gør, at man ikke kan undgå at se på den. Ja, dukkerne er de samme som på de andre billeder, de ændrer sig ikke af, at der er en bold i baggrunden, og hvis man var der i virkeligheden, ville man selv filtrere synsindtrykkene og koncentrere sig om dukkerne - måske ikke engang opdage bolden. Men på et foto suger den opmærksomhed væk fra dem, og det er synd.
Det skal selvfølgelig også siges, at jeg kan rigtig godt lide, at du skifter vinkel, og at dukkerne skifter stilling på hvert billede. Det gør dem mere levende at se på.
- Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, selvom alles metoder nok er forskellige. Der er jo heller ikke det samme, man ønsker at få ud af eller vise med sine billeder. Jeg bruger personligt meget længere tid på at finde et sted, posere dukke(r), sætte paryk(ker) og tøj, fjerne eller tilføje ting i baggrunden osv., end jeg gør på at fotografere.