02 SoloDer er så stille i huset. Det er egentlig rart, men jeg glæder mig altid til M kommer hjem.
I øjeblikket er hun ved at lave en lænestol til mig.
For et par dage siden, imens jeg sad og skrev, satte hun sig ved siden af mig og sagde:
– Føler du dig ensom Jerome?
– Det ved jeg ikke. Lidt måske.
Jeg trak på skuldrene, jeg ville ikke beklage mig allerede.
– Du skulle have en ven.
Følte mig lidt ensomI går fortalte hun mig det så.
– Jerome, jeg håber, at om en måneds tid kommer der en ny fyr hertil, men han rejser hele vejen fra Korea, så det tager lidt tid.
En fyr? Fra Korea? Mit hjerte sprang et par slag over.
– Men … men hvad nu hvis han ikke bryder sig om mig? spurgte jeg
– Selvfølgelig bryder han sig om dig. Du er jo ret cool.
– Er du sikker?
Jeg følte mig usikker. Jeg har været her i så kort tid, og jeg ved ikke rigtig, hvad M forventer af mig. En ny ven, det lyder godt … på en måde … men helt ærligt. Hele vejen fra Korea? Og hvis han ikke kan lide mig? Hvad så?
– Jeg er helt sikker, Jerome, han vil elske dig.
– Men hvem er han,
hvordan er han?
– Han er sådan lidt sej i det. Punker, tror jeg, han ser godt ud.
– Åh!
Hvad skulle jeg ellers sige, havde hun ikke et billede?
– Jeg har også bestilt nye elastikker til dig, så du kommer til at se fantastisk ud, når du møder ham.
– Hvad tøj skal jeg tage på?
M lo.
– Der er mere end tredive dage til han kommer, måske endda mere, så vi har masser af tid til at lave det fedeste outfit.
– Tak, sagde jeg og vidste ikke, om jeg skulle være glad eller skrækslagen.
M så på mig.
– Det skal nok gå, søde, tro mig.
---
Nu er jeg bange for, at jeg ikke ser godt nok ud, og at M kan lide den nye fyr bedre end mig. Men jeg savner også en ven.
Tilsyneladende skal vi lave modeljobs sammen, så jeg håber, vi kommer godt ud af det med hinanden.
Jeg overvejer stadig, hvad tøj jeg skal tage på, når jeg skal møde ham.
Pokkers, jeg er ved at bliver nervøs.