Life and love of Jerome 05

05 Spending time

Jeg havde det underligt den anden dag. Melankolsk og trist. Jeg ved ikke hvorfor.
Da jeg stod og stirrede ud af vinduet, kom Noah ud til mig.



– Hvad tænker du på Jerome?
– Det ved jeg ikke rigtig, føler mig bare lidt ved siden af mig selv.



– Er du ked af noget?
Det var jeg muligvis, men jeg kunne ikke forklare det, og da Noah stod ved siden af mig, fik jeg det allerede bedre.



– Vil du med ud? Du kunne vise mig haven?
Det var ikke nogen dårlig ide, så jeg tog ham med udenfor.



– Kan du se det træ derovre? Jeg så en isfugl i det en dag. De er meget sjældne i Danmark.
– Åh, isfugle er så flotte.
Han kneb øjnene sammen og hold en hånd op for at beskytte dem mod solen.



Jeg tog mine solbriller af.



Og satte dem på hans næse.



– De klæ'r dig bedre.



Vi kiggede efter isfuglen I et stykke tid, men så den ikke.
– Kom med, sagde jeg, der er en bænk hvor vi kan sidde.



Noah plukkede en blomst I haven.
Det er sensommer nu og kun få af planterne er stadig i blomst, men det var temmelig varmt, så jeg tog min sweater af.



– Sjovt, den her blomst lugter af absolut ingenting, sagde Noah og lo.



– Tak fordi du tog mig med ud. Det er virkelig rart.
– Du er velkommen, jeg er allerede i bedre humør, tilstod jeg.


Vi sludrede i lang tid, og Noah fik mig til at le. Han er sjov og intelligent, og næste gang jeg er lidt småtrist, tror jeg, at jeg snakker med ham, før jeg går helt i sort.
—
Da M kom hjem om aftenen, fortalte jeg hende, at jeg godt kan lide Noah.
– Det ved jeg, sagde hun, jeg kan se det i dine øjne.
– Virkelig?
– Ja, virkelig. Og forresten har jeg snart et job til jer, drenge. Jeg skal nok fortælle om det en af dagene.
– Ok, spændende.
– Åh ja.
Hun smilede mystificeret til mig, men sagde ikke mere.
Gad vide, hvad det er …

Det er nogle fine og søde hverdagshistorier, du leverer. Jeg synes, at teksten virker gennemarbejdet, og det er sjovt at se fotohistorier grebet an sådan her. Det er lige så meget billedbog end tegneserie, hvis man kan sige det sådan (her tænker jeg fx på den sidste scene i den her historie, hvor man får fortalt, hvad der sker, men uden billeder). Rent fotografisk er jeg glad for alle de varierede poseringer og vinkler!
Jeg glæder mig til at se, hvordan deres forhold udvikler sig.

Mange tak.
Skal lige vænne mig til billedfortællingerne. Normalt skriver jeg romaner, så til at begynde med var min tanke blot at bruge BJD's til at akkompagnere mine romaner.
Men se så;
Så fik Jerome pludselig sit eget liv og begyndte at lave historier imellem historierne. Meget mystisk.

Love love love it.
Det er barre lavet rigtig godt