Jeg er lige nu i gang med det omfattende projekt at male et par vinger og tænkte, at jeg ville dele min fremgangsmåde og resultater med jer.
Min kommende KDF Yuz skal have vinger. Og de vinger, han skal have, tilhører Luts' Bory (fra det her sæt:
http://eluts.com/shop/step_submain.php?b_code=B20101202054091). Jeg har Bory og kroppen, som kan få vingerne på, så det bliver ikke et problem.
Min strategi er følgende:
Vingerne skal se slidte/gamle ud. Den mekaniske må gerne have en smule rust eller ridser og se ud, som om den engang har været skinnende og fin, men ikke er det længere. Den af fjer er ikke en organisk vinge, men er lavet til at ligne det, så under det fjerlignende lag, må der være mekanik i stil med den anden. Den skal være metallisk at se på, men må godt have spidser, som ser slidte ud.
Grunden til slitagen er trefoldig: For det første passer det ind i den historie, som jeg har tiltænkt min knægt. For det andet er det praktisk, siden malingen garanteret vil skalle af (især i leddene) efterhånden. På den her måde kan jeg nemt rette det til, og det vil ikke ligefrem være en katastrofe, at de slidte vinger ser (mere) slidte ud. For det tredje vil jeg gerne gøre det på en måde, som ikke bare efterligner Luts' version.
Materialer:
MSC
Pensler
Akrylmaling
Akvarel
Vand
TålmodighedFremgangsmåde:
MSC først.
Et "wash"-lag, hvor jeg med en stor pensel kommer en mørk sølvfarve med en del vand i på vingerne (over det hele).
Mere struktur "duppes" på med en næsten tør pensel med hhv lys sølv og sort maling.
Kobber-detaljer (på skruer og den slags) males på.
Detaljer med sort/mørk sølvfarve i samlinger og steder, hvor illusionen af skygger/dybde skal skabes.
Highlights med lys sølv på kanter, der skal fremhæves.
Rustfarve på enkelte steder.
Afslutning med MSC.
Her er først Luts' egne billeder (vingerne i henholdsvis umalet og "standardmalet" stand):
Og her er foreløbig et udsnit af den mekaniske vinge, som jeg har malet den (argh blits ... Lyset er dårligt i dag):
Jeg er næsten færdig med den og er gået i gang med fjervingen nu.
Hvad synes I indtil videre? Har I nogen tips?
Jeg vil opdatere tråden med flere/bedre billeder efterhånden som arbejdet skrider frem og der er lys til det.