Fotosession.
M tog billeder …
… og Noah så forrygende ud som sædvanlig.
Han er den mest sexede emo-punkerfyr jeg har set.
Så var det min tur.
Noah syntes jeg var lækker, selv om jeg følte mig lidt underlig med paryk på.
Men det var meget sjovt …
… indtil jeg skulle rejse mig og faldt over stolen.
– Åh, nej, Jerome, skete der noget?
Noah var hos mig med det samme.
Det gjorde ondt og jeg fik blodsmag i munden.
Noah fandt et stykke papir til at tørre min flækkede læbe med. Han så så bekymret ud, at jeg måtte love ham, at det ikke gjorde særlig ondt.
Desværre måtte jeg tage med M til skadestuen.
Jeg var der i to dage. Og da var jeg allerede ved at kede mig ihjel.
Tidligt lørdag morgen lukkede jeg mig ind i lejligheden, lavede te og listede ind i soveværelset.
Noah sov. Han krammede dynen, som om det var svært for ham at sove alene.
Forsigtigt lod jeg fingrene løbe gennem hans hår.
– Godmorgen, søde.
– Jerome, åh gudskelov du er hjemme.
– Og jeg har lavet te.
Vi drak te, nød morgenstilheden og hinandens nærvær.
– Jeg har savnet dig, Jerome, sagde Noah.
– I lige måde. Hospitalssenge er triste alene.
– Er du sikker på du er ok igen?
– Hm, helt sikker. Skal jeg vise dig det?
– Ja tak.
Jo, jeg havde savnet Noah. Det var ikke første gang jeg faldt og kom til skade. Jeg må passe bedre på, så jeg ikke er væk fra ham for længe.
Jeg savner ham alt for meget.
---