Hej. Eftersom Horisont for nyeligt efterlyste vejledningen til at åbne øjne på dreaming/sleeping hoveder fra det gamle RG, tog jeg et smut ind på google og "cache"ede den.
Du kan også, hvis du har en profil på den of angels, tjekke denne tråd som indeholder gode råd, og folks egne erfaringer med at åbne øjne på dukker.
Eye-opening----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
For et par år siden fik jeg et Sleeping Chiwoo hoved hjem som jeg havde planlagt skulle være mit første øjen-åbningsprojekt.
Værktøjer:
Farveblyant.
Skalpel med helt nyt blad
Neglebor el. andet lille fint bor
Sandpapir/sandsvamp i flere typer
Det første jeg gjorde var at tegne den øjenform jeg ønskede på hovedet. Brugte en lys farveblyant.
Derefter skar jeg så meget jeg kunne af den del af øjenlåget som alligevel ikke skulle bruges. (Nogle firmaer laver deres sleeping molds med en fordybning ind der hvor øjenlåget lukker til så man kan klistre øjenvipper på bedre. Det gør bla. Luts. Denne fordybning gør det lidt nemmere at finde et sted at starte)
Efter dette er gjort tog jeg mit bor og borede hul midt i den fordybning jeg havde fået lavet mig.
Når det var gjort tog jeg min skalpel og brugte hullet til at arbejde ud fra. (lidt ala samme metode som man bruger en stiksav på (borer et hul så stiksaven har et sted at starte fra))
Her er der allerede skåret godt væk, hullet er blevet boret og jeg havde fået arbejdet hullet større med min kniv.
Det hele handler om tålmodighed og at være forsigtig så man ikke får skåret for store stykker af ad gangen.
Efter en times tid så øjenformen sådan ud. Der var en pæn form som bare manglede at blive slebet til så der ikke var nogen skarpe kanter eller grimme hakker.
Nogle firmaer laver deres sleeping molds med fordybning til øjnene inde i hovedet (fordi de ved at mange åbner øjene på hovedet selv) men ikke alle. Hvis det hoved du skal til at modde ikke har disse fordybninger så er arbejdet en del hårdere. Jeg vil sige at det stadig er samme fremgangsmåde, men dertil bør man også bruge en dremmel (en slags bore/slibemaskine) som man bruger til at slibe det meget tykkere øjenlåg til hvorefter man med et kugleformet slibehoved sliber fordybningen til øjnene.
Efter at mit Chiwoo hoved var færdigmoddet (skulle også slibe næse og kinder til) malede jeg ham og han endte som dette:
Solgte ham dog hurtigt til en amerikansk veninde som bad mig male ham om så han så sådan ud:
Håber det hjalp. Næste gang jeg åbner øjne skal jeg nok prøve at tage nogle mere detaljerede billeder.