Can You Hear My Voice (Iplehouse SID Marien)

Har jeg nogensinde ramblet om Isabelle her? Hmm, ellers så får I lidt fortælling igen

Okay, så Isabelle er en trans kvinde. Da hun blev født, erklærede lægen hende for en dreng, og det er sådan omverdenen så hende i mange år.
Hendes far er en rig, hvid business mand fra England, som ejer et firma eller noget i den stil, tænker jeg. Isabelles mor er sort Amerikaner, som mødte Isabelles far i USA, hvor efter hun fulgte med til England og giftede sig med ham. To år efter Isabelles fødsel kom Cornelia, Isabelles lillesøster. Fra de var små voksede Cornelia sig højere end Isabelle var på tilsvarende alder, på kortere tid, og Cornelia var også meget mere udadvendt og voldsom, hvor Isabelle var mere genert og tilbageholdende.
De to børn blev dog meget tæt knyttede allerede fra de var helt unge. Isabelle blev mobbet i skolen, og Cornelia prøvede at overtale Isabelle til at give hende navnene på bøllerne, så hun kunne banke dem for Isabelle.

Isabelle har altid vist hun var anderledes end andre mennesker. Eller det følte hun i hvert fald. Når pigerne fra klassen lavede "pigeaftener" misundte hun dem, men hun vidste det var forbudt område for hende.
Drengene i skolen kaldte hende grimme ting, som jeg ikke vil gentage, og det fik Isabelle til at overveje, om hun var homoseksuel, men når hun så sig selv i spejlet, var det ikke en homoseksuel mand, hun så.
Det var omkring den tid, omkring hendes 13ende år, at hun fik fingrene i make-up, pigetøj og en rød paryk.
Hun anede ikke, hvordan hun skulle bruge make-uppen, men hun øvede sig i al hemmelig.
På daværende tidspunkt var hendes forældre blevet skilt, og Isabelle boede nu ved sin mor. En dag hev hun moren og Cornelia ind i deres stue, og bad dem vente der.
Lidt efter kom hun ind til dem i hendes make-up og med hendes røde paryk.
Begge familiemedlemmer sad i forvirring. Isabelle sagde, som det var, at hun ikke følte sig som den søn og bror, de troede hun var, men at hun så sig selv som en pige.
Cornelia forlod stuen med det samme, hvilket fik Isabelle til at græde. Hendes mor rakte ud efter hende og trak Isabelle ind til sig.
Moren sagde til Isabelle: "Hun skal nok vænne sig til det".

Det var alt for nu Der er en del mere på Isabelles historie, men synes allerede det er rigeligt med tekst at læse

Stakkels pige! Har hun brug for et kram, så skal jeg nok give hende masser <3
Jeg håber hendes søster vænner sig til hende som hun er, og ikke vender hende ryggen.

Aw sikke en god baggrunds historie. Er altid så imponeret over dine karakterer
Isabelle er så flot. Håber det vil gå hende bedre, nu hvor hun har fundet ud af hvad hun kan identificere sig selv som. Det pus. Jeg giver hende også gerne et kram <3

Jeg stiller mig op i rækken af folk der uddeler kram xD Ihh, jeg elsker at læse baggrundshistorier, måske fordi mine ikke rigtig har nogle

Tusind tak folkens! <3 Isabelle værdsætter bestemt alle de kram :3

har også lyst til at give din søde pige et kram <3 er imponeret over hvor god du er til baggrunds historier.

Hun ser godt ud, håret passer godt til skin tone og ansigt

mystearica skrev:

har også lyst til at give din søde pige et kram <3 er imponeret over hvor god du er til baggrunds historier.

Hun ser godt ud, håret passer godt til skin tone og ansigt

Tusind tak Det var pænt sagt!
Tak! Synes også godt om rødt hår på tan skin