The Last Goodbye [Notdoll, D.O.I Luke no.2, Soom limited Amber-pure spirit, Souldoll Gisele, Angell Studio Abel]

Det er godt nok lang tid siden at jeg har lagt en story ind, men for at være ærlig har jeg og er stadig ikke helt mere inde i abjd-hobbyen. Jeg har stadig mine dukker og jeg elsker dem højt, og jeg håber at jeg igen for lysten tilbage. Den er faktisk begyndt at komme lidt, men ikke meget. derfor at jeg laver denne story.

Dette her er en meget gamle story jeg lavede inden at Dakota blev overtaget af Marha der købte hende.
Jeg fik aldrig lagt den op da jeg begyndte at miste interessen for dukker kort efter og fordi jeg er doven og syntes det taget mega lang tid at lave en photostory selvom man har taget billederne.

Dette her er det sidste story med Dakota. Håber i kan lide den.




Dakota kommer ind til de andre for at sige sit sidste farvel til dem iden at hun tager tilbage til skoven hvor hun boede før i tiden.


Dakota: Når alle sammen...så er nu...


Stilhed mellem alle over at dagen de alle har frygtet er kommet.


Cherrie Lee: NO no no no no no no! Pleace dont leave os.
Dakota: Im Sorry Cherrie Lee, but i have to.
Cherrie Lee: No you dont have to...but please write okay?
Dakota nikker.
Cherrie Lee: I wil miss you so much T.T
Dakota: I will miss you to. So much.


Dakota: Farvel Dennie.
Dennie: Jeg kan ikke fatte du forlader os.
Dakota: det kan jeg heller ikke.


Dakota: Pas godt på dig selv.
Dennie prøver at smile lidt: skal jeg nok og det samme gælder dig. Husk du er altid velkommen her.
Dakota: Tak skal jeg nok huske på.
Cherrie Lee står og stor tuder.



Dennie går hen for at trøste: såså Cher det skal nok gå.
Cherrie Lee græder videre helt opløst.


Dakota: Eric...
Eric: Dakota...
En underlig tavshed i mellem dem.


Dakota: Det er ikke din..
Eric afbryder: lad vær at sig det...
En underligt tavheds i mellem dem der er kommet ud fra en masse uløst følelser i mellem dem og ideen om at det nok er det der har gjort Dakota flytter.


Dakota: Jeg vil savne dig....meget
Eric: i lige måde


Et langt kram hvor ingen af dem rigtig tør give slip eller tør sige noget. Da de stadig har en masse følelser til hinanden som først rigtig er kommet op igen i dette øjeblik.




Ida til sig selv: Sikke dog en omgang tøsefnidderi. Er jo til at brække sig over.




Dakota: Farve alle sammen...




Eric kan ikke fatte hun er væk. Rigtig virkelig væk og ikke kommer igen.
Cherrie Lee Græder stadig i med Dennie prøver at tøste hende og ikke selv komme til at græde.


Eric hvisker til sig selv: Det kan ikke være rigtigt...det kan det ikke...det må det ikke...


Det hele syntes uvirkeligt og ikke sandt. Det er som om at tiden er gået i stå i alt den sorg.
En god ven har forladt dem for aldrig at komme tilbage.


Håber i kunne lide den. Vil gerne modtage kritik og andet hvad i nu har lyst til.


Vi savner alle sammen Dakota her hjemme. Hun var en god dukke, god ven og en god veninde. Hun er og vil blive savnet.

ud over at lyste skifter hele tiden kunne jeg lid story´en

det er så trist når de rejser ;__;.....
håber de alle har det godt
og det var rart at se en story fra dig

Wolfy: Ja jeg glemte at skrive at lyset drillede. Det var mørkt uden for og lyset på værelset var ikke det bedste og jeg havde ikke noget jeg kunne sætte op for at få mere lys. ud over det er mit kamara også noget lort når det er mørket og lyste. Så derfor skrifter lyset hele tiden. pisser mig selv en del af.
Men ellers mange tak
OG ja det er lang tid siden, men måske jeg vil tage nogle nye her i vintertiden