Forummet Feedback er beregnet til, at hver bruger af Resin Garden kan oprette en enkelt tråd, hvor andre medlemmer kan lægge en kommentar til afsluttede handler.
Handler man med et medlem, som har en feedbacktråd, er det god tone at skrive en kommentar i tråden (og enten give ”positiv” eller ”negativ” feedback).
- Giver man feedback, skal man huske at skrive, hvad man giver feedback for (om man har været køber eller sælger og gerne af hvad).
- Feedback på Resin Garden må udelukkende gives for ABJD-relaterede handler foretaget via Resin Gardens salgsafdeling - Altså underforane Sælges, Købes, Fællesordrer og Commissions/bestillingsarbejde og ikke andre.
- I enkelte tilfælde kan man ønske at give dårlig feedback for en uafsluttet handel – fx den har været helt klart aftalt og fastlagt, og den ene part efterfølgende har trukket sig. I sådanne tilfælde bedes man henvende sig til Kinu eller Prinsessen (moderatorer af dette underforum) for at få medhold til at gøre det.
- Feedback står normalt ikke til at ændre. Når man har givet den, har man givet den. Der kan dog i enkelte tilfælde være grundlag for at tilføje/ændre i det, man allerede har skrevet i en brugers feedbacktråd. Sker det, skal man henvende sig til Kinu eller Prinsessen (moderatorer af dette underforum) for at få medhold til at gøre det.
Feedback-tråde kan give et indtryk af en brugers pålidelighed i privat salgsøjemed, men de kan naturligvis aldrig være en garanti for fremtidige handler.
Se venligst
https://resingarden.danskforum.net/rg-nyheder-og-alt-det-praktiske-f1/regler-og-retningslinjer-for-resin-garden-t9.htm for generelle regler og retningslinjer, som gælder for hele forummet.