Nogle bruger enormt lang tid på at efterbehandle deres billeder, fx i Photoshop, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at se de billeder, som I selv synes er blevet allerbedst, eller som I har brugt allerlængst tid på.
Det kan være fotos, hvor man har digitalt har fjernet kugleledene fra en dukke eller ændret dens ansigtsudtryk, fjernet en uønsket baggrund og sat en anden ind, lavet en collage med mange forskellige billeder, har lagt et Photoshop-filter henover fotoet eller ændret farverne drastisk, osv.
Så vis jeres bedste eller mest gennemarbejdede fotomanipulationer og digitale efterbehandlinger frem (gerne 1 - 5 per person; ikke hele photoshoots men bare enkelte, som I synes er gået rigtig godt). :-)
Skriv gerne, hvad I har gjort, og hvad I har forsøgt at opnå. Billederne må naturligvis gerne have været vist på forummet tidligere. Har I originalbilleder, kunne det også være sjovt at se dem for at se, hvor stor forskel der er.