Se venligst
https://resingarden.danskforum.net/rg-nyheder-og-alt-det-praktiske-f1/regler-og-retningslinjer-for-resin-garden-t9.htm for generelle regler og retningslinjer, som gælder for hele forummet.
Dette underforum er beregnet til at søge efter og bede om at få vist specifikke billeder til at hjælpe med forskellige aspekter af hobbyen.
Det kan bruges, hvis man fx står og overvejer at købe en bestemt dukke, men ikke har set andet end forhandlernes egne billeder, gerne vil se dukker af to bestemte mærker sammen eller kunne tænke sig at se, hvordan folk har klippet og farvet parykker.
Husk at det er nemmere for alle, hvis trådene navngives, så det passer med indholdet (fx er "Er der nogen, der har ..?" ikke en ligeså sigende titel som "Billeder af DOD Lahoo uden faceup søges").
"Hotlinking" (altså brug af funktionen [img.]
http://www.servername.com/picture.jpg[/img.] ) er ikke populært på Internettet. Upload venligst billeder til egen webside (eller Photobucket/andet galleri) eller lav et link til siden, det er på i stedet.
Husk at give ejeren æren for billeder fx ved at skrive adressen til websiden, det originalt kommer fra, hvis du bruger andres billeder.
Billeder kan ikke uploades direkte til forummet, men hvis man har en webside selv, kan de lægges der. Ellers kan man få et gratis galleri til formålet på fx Photobucket (https://www.photobucket.com).
Billeder kan indsættes i en post ved at klikke på det lille ikon med et billede på i menuen ovenfor og skrive adressen (URL) til billedet.